I efterår og vintersæsonen 2024/2025 kan du desværre ikke bestille tid til vaccination mod influenza og covid-19 her i klinikken.

Det skyldes, at opgaven med at varetage disse vaccinationer har været i udbud, og i den forbindelse er det besluttet, at vaccinerne udelukkende gives på regionale vaccinationscentre.

Så vidt vi er orienteret, skal tidsbestilling til vaccine ske på www.vacciner.dk hvor der også burde fremgå adresser og åbningstider på vaccine-centrene samt de apoteker, der tilbyder vaccinerne.

Har du brug for rådgivning eller hjælp til tidsbestilling, så kan du kontakte Region Hovedstaden på telefon: 38 64 99 00.

Du kan læse mere om vaccinerne og se, om du er i risikogruppe for et alvorligt forløb og derfor indbefattet i tilbuddet om gratis vaccine på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her: https://www.sst.dk/da/Vaccination